
Gert Franck Jacobsen
Gert Franck Jacobsen er Export Teamleder hos Carl Ras Engros Beslag, hvor han siden 2016 har arbejdet med internationale markeder og i 2020 overtog ledelsen af eksportteamet. Med en baggrund som projektleder, produktionschef og key account manager har Gert mere end 25 års erfaring fra vindues-, dør- og beslagbranchen.
Karrieren begyndte hos Rationel Vinduer og UnikFunkis, hvor han opbyggede indsigt i både produktion og projektstyring. Siden har han haft ledende og salgsorienterede roller hos bl.a. Carl F., Sanistål, Carl Ras, EA Værktøj og Ottesten samt som Area Sales Manager hos MILA Beslag. Denne brede erfaring gør ham til en stærk kapacitet i arbejdet med både nye markeder og etablerede kunder.
Som leder er Gert optaget af at udvikle sit team og skabe løsninger, der bygger på langvarige relationer og et indgående markedskendskab. Hans styrke er at kombinere praktisk indsigt med kommercielt fokus og sikre, at Carl Ras Engros Beslag står stærkt på eksportmarkederne.